SECREST - SEevice Composition for RESTful webservices - er en web applikation der tillader sammensætning af services til så de tilsammen udgør en applikation der passer til en bestemt brugs situation. Da det bygger på REST services og ikke derudover stiller krav til de services der sættes sammen har man mulighed for at genbruge det store antal REST services der allerede er tilgængelige på internettet.
For mere information kan du klikke på menupunkterne herunder.
 
I mange brugs sammenhænge hvor IT systemer anvendes er der behov for at brugerne selv kan tilrette et system efter deres ønsker. Samtidigt har brugere mange forskellige niveauer og typer af kompetencer som de kan bidrage med. Med andre ord kan man ikke opdele de personer der er involveret i brugen og udviklingen af et system i to grupper - eksperter og slutbrugere. Herunder er det i forhold til tekniske kompetence-niveau mere akkurat at tale om et kontinuum - fra professionelle programmører over selvlærte teknisk interesserede brugere til nybegyndere. Dette gælder også i forhold til en specifik brugs-situation, hvor for eksempel en hjemmehjælper er ekspert i sit felt, og derfor har en bedre forståelse end en programmør af hvorvidt en given måde at bruge IT på vil virke i praksis.
SECREST gør det muligt at samarbejde om udviklingen af et system, fordi en given sammensætning af services kan gemmes af én bruger og derefter hentes og genbruges af en anden, enten direkte eller som en skabelon for videre modificering. Dette bygger blandt andet på den observation at meget læring omkring it udvikling ofte starter med at lave små ændringer til et eksisterende system.
Når en bruger henter og ændrer i en service-komposition som en anden har lavet er det væsentligt at vedkommende har værktøjer til rådighed som sætter ham eller hende i stand til at forstå hvordan service kompositionen virker. I SECREST er der indbygget flere features som tillader en bruger at eksperimentere med en service komposition for at forstå hvordan den virker. Dette er samtidigt meget nyttigt når man skal lokalisere et specifikt problem hvis et sådant opstår mens man arbejder med at lave en service komposition.
En open source version af infrastrukturen kan findes 
http://code.google.com/p/bdsi/

SecREST er online og kan prøves her: http://cyrixmorten.net/bdsi/gui/Anne.html
og http://cyrixmorten.net/bdsi/gui/calculator.html

Du kan læse mere om arbejdet med SecREST her:
Erik Grönvall, Mads Ingstrup, Morten Pløger, Morten Rasmussen (2011). REST based Service Composition: Exemplified in a Care network scenario. In the proceedings of the 2011 IEEE Symposium on Visual Languages and Human-Centric Computing (VL/HCC), Pittsburgh, PA, USA, 18-22 September, 2011.
Architect: Mads Ingstrup
Student programmer: Morten Pløger
Student Programmer: Morten Rasmussen
Project leader: Erik Grönvall
INTRODUKTION
FORMÅL
RESULTATER
PERSONER
KONTAKT
Projektleder
Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
 
Egronvall@cs.au.dk