Introduktion

Kronisk Svimmelhed: Vestibulær Dysfunktion Rehabilitering:

Idéen er at designe teknologiske og pervasive løsninger, som kan hjælpe, støtte og motivere ældre, som er ramt af vestibulær dysfunktion, i den del af genoptræningen, der foregår i hjemmet. Dette projekt vil også fungere som en applikationsprototype for den åbne infrastruktur, der vil blive udviklet internt i BDSI-projektet. 

Introduktion til forskning:

Det vestibulære system fornemmer hovedet og kroppens position i rummet. Dette hjælper os til at opretholde balancen og koordinere øjenbevægelser med hovedbevægelser. Receptorerne af det vestibulære system er placeret i det indre øre, liggende nær høre-receptorerne. Et problem i det indre øre eller i hjernen kan derfor påvirke det vestibulære system. Dysfunktionen medfører svimmelhed, snurren i hovedet, kvalme eller tab af balance, der kan resultere i fald.

Det er udfordrende at overføre en hospitalsbaseret behandling direkte til hjemmet på grund af hjemmenes forskelligartede miljø. Et hjem er typisk ikke designet som et behandlingssted. Et hjem er et sted, hvor man for eksempel kan være sig selv, slappe af eller modtage gæster, hvilket kan medføre, at sygdomsrelaterede objekter og aktiviteter ikke ønskes i hjemmet eller forsøges holdes adskilt fra øvrige aktiviteter. Også betydningen af at være patient er forskellig i et hjem sammenlignet med et hospital. På hospitalet behøver patienten kun at forholde sig til at være "en patient", mens han eller hun også skal agere ægtefælle, kollega, sportsmand eller nabo i hjemmet. Som følge af dette kan patientens motivation og engagement påvirke hjemmebehandlingens succes.

Den anvendte teknologi (f.eks applikationer, interfaces og infrastrukturen) skal leve op til en række hårde og bløde betingelser i hjemmet. Udfordringen er at indføre teknologiske sundhedssystemer i hjemmet, der ikke blot opfylder krav fra en medicinsk protokol, men som også skal kunne fungere i et hjemligt miljø og i overensstemmelse med beboerens hverdag.

For mere information kan du klikke på menupunkterne herunder.

 

Formål

Formålet  med denne forskning, er at arbejde med en række problemstillinger relateret til forståelse, motivation og generelle problemer i rehabiliteringsprogrammet, som det fungerede på tidspunktet for undersøgelsen. Følgende problemstillinger er opstillet ud fra en etnografisk undersøgelse:

  • De ældre er meget motiverede for træningen på hospitalet og værdsætter fysioterapeuternes tilstedeværelse højt.
  • Ikke alle laver hjemmeøvelser, og ikke alle har forstået værdien af dem.
  • Blandt de, der laver hjemmeøvelser, er det ikke alle, der udfører dem korrekt og/eller progredierer  dem.
  • Der er en tendens til, at ældres hjem mangler et naturligt område for at lave rehabiliteringsøvelser.
  • De ældre ønsker generelt ikke fokus på sygdom i deres hverdag.
  • Selvom hjemmeøvelserne tager udgangspunkt i de øvelser, der udføres på hospitalet, oplever flere af de ældre, at det er svært at overføre viden og erfaring fra hospital til hjem.
  • Hjemmeøvelserne kan være svære at udføre alene, og overraskelseselementet i dem savnes.
  • Det virker demotiverende, at det er svært at fornemme fremgang.
  • Hjemmeøvelserne opfattes ofte som ukonkrete og mærkelige, hvilket gør det svært at forholde sig til dem.
  • De ældre føler sig fortrolige med et minimum af teknologi, og flertallet er forbeholdne over for teknologi.  

LinkLights – et modulært opbygget hjælpemiddel til genoptræning i hjemmet

LinkLights er et modulært, sammenklappeligt, todimensionelt system der kan støtte borgere i genoptræning og bevægelseskoordination i hjemmet. Hver LinkLight (modul) er et LED-display. Den har indbygget accelerometer så den kan registrere bevægelse og kan kommunikere med andre LinkLights når de forbindes. Modulerne kan bevæges indbyrdes af brugeren på samme måde som leddene på en tommestok.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LinkLIghts evalueres i øjeblikket sammen med fysioterapeuter og ældre der lider af svimmelhed.  På hospitalet tilpasser fysioterapeuten LinkLights til hvert individ. Dette gøres ved at forbinde et antal moduler og konfigurere den software som kører på hvert modul. LinkLights konfigureres med forskellige aktiviteter eller spil, til den borgeren og på den måde kan forskellige øjne og hovedbevægelser støttes gennem en engagerende og motiverende hjemmetræning.

Videre tilbyder LinkLights en modulær, interaktiv platform for aktiviteter hvor patienter, alene eller sammen med en terapeut, kan arbejde med f.eks. fysisk komposition, bevægelser og lys.

Rehabiliteringsblomsten

Ældre der lider af svimmelhed forårsaget af skader på en eller flere af balancesystemets komponenter kan gennem et træningsforløb nedsætte svimmelheden. Blomsten er et eksempel på, hvordan højteknologi medvirker til fremtidens genoptræning i hjemmet og derigennem hurtigere bedring.
 
Når patienten holder blomsten foran sig, lyser et blomsterblad op, hvilket indikerer at patienten skal bevæge blomsten i den retning bladet peger i indtil et nyt blad lyser op, hvilket indikerer at patienten skal bevæge blomsten i en ny retning. Blomsten genskaber på vigtige punkter som, instruktion, uforudsigelighed og motivation træningssituationen fra hospitalet og hjælper derved til hurtigere bedring. 

 

 

Teknologi
Den nuværende prototype har gjort det muligt at eksperimentere med brugen af blomsten i træningssituationer, selv om teknologien ’blot’ er en simpel fjernkontrol til lysene på blomsten (en prototypeteknik som også kaldes ’Wizard of Oz’). Tanken er at det endelige produkt skal bestå af en blomst og en urtepotte. Blomsten opbevares i urtepotten, når den ikke er i brug, og urtepotten fungerer som docking station for blomsten  oplader den og forbinder den til internettet. Derved er blomsten altid fuldt opladt og klar til at blive brugt som et genoptrænings instrument. Blomsten i sig selv har en LED-lampe i hvert blomsterblad og et accelerometer til at måle hastighed, retning og vinkel ifht. gulvet, højtaler, specielle lyd chips og en microcontroller. Microcontrolleren eksekverer træningsprogrammet og

 

Personer tilknyttet projektet

AU Computer Science
Erik Grönvall, Projektleder
Rikke Aarhus
Tobias Baunbæk
Mathias Buus Madsen

Alexandra Instituttet
Simon B. Larsen

Århus Sygehus
Else Marie Damsgaard
Bodil Jørgensen
Charlotte Nyhuus

INTRODUKTION
FORMÅL
RESULTATER
PERSONER
KONTAKT
Projektleder
Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
 
Egronvall@cs.au.dk